Tillykke til seks talentfulde Hogym-elever

10. januar 2017

Et stort tillykke til Betina Rysberg Bay, Emma Gynther Karlsmose, Frederik Pedersen, Jacob Møller Kjeldsen, Michella Feldborg og Thea Birkjær Petersen, der har gennemført deres toårige deltagelse i Region Midts Akademi for Talentfulde Unge. Den 9. januar 2017 modtog vores seks elever sammen med 160 andre talentfulde midtvestjyske elever hver et diplom – overrakt af regionrådsformand Bent Hansen og prorektor Berit Eika ved en festlig reception på Viby Gymnasium. 

Akademiet for Talentfulde Unge definerer sig selv som ”et tilbud til fagligt motiverede og akademisk talentfulde gymnasieelever. Forløbet foregår fra midten af 1.g. frem til første semester af 3.g. Akademiets talenter er elever, som er blevet valgt ud i 1.g. på baggrund af lovende særlige akademiske evner, bred faglig dygtighed og ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats. Deltagerne følger deres normale gymnasieforløb sideløbende med Akademiets mange aktiviteter. For at blive optaget på Akademiet skal eleverne i første omgang indstilles af rektor på deres respektive gymnasium, og herefter bliver de bedt om at skrive en personlig motiveret ansøgning til Akademiet”.

Læs evt. mere om Akademiet for Talentfulde unge på Holstebro Gymnasium og HF her:http://hogym.dk/vores-uddannelser/studiemiljoe/talentarbejde/akademiet-talentfulde-unge/



HF - Holstebro Gymnasium og HF  |   Døesvej 64  |   DK-7500  Holstebro  |   97 41 42 22  |   hogym@hogym.dk